Frederik, Ezgi og Michelle 4-5 akt. Færdig

Erasmus Montanus   4 akt (Scene 1) Montanus: (alene) I en hel fuldstændig latterlig time har mine svigerforældre plaget mig, de vil hele tiden have mig til at skifte mening. Men de kender mig slet ikke.  Hvis jeg blev konge, ville jeg sgu stadig ikke skifte mening og jeg ville stå for  hvad jeg mener. Jeg elsker min forlovede og det mener jeg.  Men for hende ville jeg ikke give min viden og alt det jeg står for. Men der ser jeg den hårde arbejder og ridefogeden, som kommer fra mine svigerforældre. 4 akt (Scene 2) Jesper: Montanus, vi arbejdet hårdt for dig. Montanus: og hvad så! Jesper: Vi har snakket med dine forældre og dine svigerforældre, for at få dem til at slutte fred! Montanus: Ja, og hvad har i fået ud af det!? Min svigerfar kan man sgu ikke få til at sige en skid. Jesper: Det sidste den nar sagde til mig var " Der er ingen tåbelige problemer i vores familie, hils Rasmus! Og sig til ham at vi hellere vil begrave vores datter levende end at lade den klaptorsk få hende! Han er da fuldstændig sindssyg? Alle ved sgu da at Loch Ness  monsteret ikke findes? Hvad er det for en vanvittig galning, som prøver at få vores datter!  " Per:  Her i byen, har vi aldrig nogensinde troet på dette total latterlige rygte ? om at  loch ness monsteret findes. Når du lige frem vil give den kæreste væk, fordi du tror på loch ness? Så begynder jeg lidt og tro på dig. Montanus: Ja, jeg taler sandt og her i byen har vi altid haft vores egen meninger, men aldrig kan den gamle nar få mig til at skifte mening. Per: Åhh din idiot, vil du forlade din kæreste for sådan en tåbelig lille ting, alle mennesker kommer til at snakke om det. Montanus: Ja, de kommer til at tale om det i hele byen, men mine venner vil støtte mig, det er jeg ret sikker på? Det jeg mener er at jeg nok vil blive forstået i sidste ende. Per: Spørg alle kloge mænd i byen her! Tror du selv at de tror på det vrøvl. Montanus:  Bare tag  alle de kloge mænd med! Så jeg kan få dem til at holde deres kæft. I dag kan man sgu ikke gøre noget uden at alle ved det! Per: Men hvad så hvis de sagde at månen var lavet af grøn ost? Montanus: Det er da fuldstændig deres egen beslutning om de vælger og tro på det! Per: De tror at jeg er en ærlig mand ? hvilket jeg jo også er!!!! Montanus: Det er sgu lidt skægt? At du ikke tør se sandheden i øjnene? Der skal meget til at overbevise mig om at du ikke er gay!? Per: Hvad er jeg en gay? Hvordan kan du bevise det! Montanus: Kan du sige noget, der ikke kan få mig til at tro det. Per: For det første tænder jeg ikke på mænd!  Og en gay! Tænder jo på mænd! Derfor er jeg ikke en gay!!! Montanus: At du siger at du ikke tænder på mænd, har ikke noget med sagen og gøre! Du kan sagtens stå her og spille flabet? Du ved jo faktisk ikke om du er gay? Uden du ved det! (de 3 går hver sin vej)   5 akt            Læren: Hvor kan jeg finde ham? Jeg vil gerne snakke med ham? Hvordan ser han ud?   Jesper: Han ser ret godt og hans mund ligner en barberkniv.   Læreren: Det er ligegyldigt bare han er klog og frisk.   Jesper: Han kan sige, hvad han vil, og forsvare det. Han sagde, at Per Degn kaldte ham en bøsse.   Læreren: Er han meget klog?   Jesper: Han er en klog og sød dreng.   Læren: Er han god til Engelsk?   Jesper: Han sagde at han troede på Loch Ness uhyret.   Læreren: Det rager mig ikke. Og det ligner at han er god til matematik og dansk.   Jesper: Jeg er sikker på at han får alle på nakken. Men det kan han ikke lide, han holder sine aftaler.   Læreren: Jeg er ret sikker på at han vil blive en udmærkede lærer. Jesper: Hvordan vil du så gøre det! Han er jo en total tumpe?? Læreren:    Det lige meget, jeg afskaffer dig bare? Ej rolig. Jeg har mine mænd det bliver intet problem og få sådan en som ham. Jesper: ÅHHH nej der kommer den alvidende klaptorsk !! Nu skrider jeg.. Farvel. (SCENE 2) Læren: Velkommen tilbage! (han klapper Erasmus på skulderen) Montanus: Ja tak! Læreren: Jeg er kommet til dig, fordi at jeg gerne vil have en der skal træde i mine fodspor. Montanus: Hvad mener du? Hr.? Læreren: Ja, det jeg siger? Jeg vil have du skal træde i mine fodspor,? Du skal være lærer.? Montanus: Det bestemmer jeg vel selv? Læreren: Skal vi vædde 20 kr på at du ikke kan klare at være lærer. Montanus: Bare lad os vædde, så jeg kan bevise det stik modsatte.! Læreren: godt det en aftale Montanus: jaja…. Læreren: okay jeg har allerede tabt? Du skal nok få dine penge. Montanus: du giver op på forhånd, jeg skal ikke have nogle penge. Læreren: det lige meget, du får alligevel ikke de penge.. Montanus: (går sin vej) (scene 3) Jesper:  Jeg vil vædde med at jeg så ham give de penge til ham! Niels: også mig! Montanus: Jeg har ikke taget imod nogle har hans hård tjente penge. Læreren: Jeg gider ikke hører på jeres pladder, Niels bliv her, mens jeg henter mandens kontrakt. Montanus: HVAD? Niels: Jeg har lyst til at slå dig ned, det er der flere der vil? Jesper: sandt nok! Læreren: ( giver Montanus kontrakten) Skriv under! Montanus (græder) Læreren: står du nu og tuder over at du skal være lærer! (scene4 ) Læreren: Når hvad synes du? Niels: Han skal nok lærer det men han er en doven hund. Montanus: Jeg kan ikke holde skrigene unger ud! Læreren: det er nok lidt hårdt i starten. Montanus; gid at jeg ikke var  kommet tilbage.! (scene 5) Jeronimus (Svigerfar) Er de sikker? Jeppe(K): Det lige meget! Jeg mega sikker? Ellers spørg vi bare! Jeronimus: Jeg elsker min datter  og det hjælper ikke noget! Lisbeth: ak min kære mand!  Slap nu af og tag dig en øl. '(Montanus kommer ind) Montanus: Hej mine kære forældre, jeg er blevet skole lærer. Jeronimus: ja, så får du meget travlt, så du ikke skal gå og gøre folk troende til loch ness. Montanus: hver man har sin tro! Jeronimus: hør nu her for fanden!  Gider du ikke godt stoppe med tro på skide monster! Montanus: Undskyld for mine fejl! Jeg undskylder? Men alle mænd har sine fejl! Læreren: (komme væltende ind af døren) Du er færdig som lærer! Montanus: (græder) Jeronimus: Lad om være lærer så længe han vil! Lad os nu alle slutte fred!!!! Jeppe(K): det lige meget! Jeg hader alle!

Sendt fra min iPhone

Erasmus Montanus (Emilie,Eldin og Frederikke) færdig

Erasmus Montanus 4-5 akt

4 akt.

Montanus:En hel time har mine svigerforældre irriteret mig, de vil have mig til at ombestemme mig. Men de kender mig ikke. Om jeg så blev rig, og kendt ville jeg ikke ombestemme mig. Jeg elsker Elisabeth, det er rigtigt. Men for hende vil jeg ikke lave om på mig selv, eller det jeg står for. Per og Jesper kommer over fra mine svigerforældre.

Scene 2.
Jesper:Hej Montanus, vi har arbejdet hårdt for din skyld.
Montanus:Hvad mener du?
Jesper:Vi har prøvet at få dine forældre og dine svigerforældre til at blive enige.
Montanus:Ja hvad skete der ? vil min svigerfar overgive sig?
Jesper:Det sidste han sagde til os, var at hvis han bliver bande medlem, skal han aldrig nogensinde se min datter, PS hils Rasmus sagde han
Per:Vi har aldrig haft et bandemedlem her i byen, og Jeronimus mener det vel, når han siger, at I ikke må ses.
Montanus:Jeronimus begår en kæmpe fejl, hvis han mener, at jeg skal forlade banden.
Per:Vil du forlade din kæreste bare for at blive i banden? Alle folk vil tro, du er åndssvag.
Montanus:Det er alligevel kun Jeronimus, som vil tale dårligt om det. Alle mine venner vil bakke mig op.
Per:Spørg alle i byen om det er god idé, om du bliver i banden, og se hvad de siger.
Montanus:Tag gerne alle med som bor her i byen, og spørg om det er en god idé. Derfor vil de tro, på hvad jeg siger.
Per: Men hvis du nu siger, at alle i banden går til ballet, skal de så også tro på det?
Montanus: Ja hvorfor skulle de ikke tro på det? Hvem tror du, at du er?
Per: De tror jeg er en god, ærlig mand og præst her på stedet, hvilket også er sandt.
Montanus:Og jeg siger, det er løgn, og at du er fed, og jeg skal bevise det for dig!
Per:Hvorfor er jeg fed?
Montanus:Kan du modbevise det?
Per:Jeg er ikke fed! Jeg er bare buttet.
Montanus:Buttet har intet med sagen at gøre! Du er fed og sådan er det!

Per: hvis man er fed, er ens bmi over 30, og det er min ikke, ergo er jeg ikke fed!

Montanus: kan du bevise, at din bmi er under 30?

Per: JA! Jeg tog en test på internettet!

Montanus: Tror du virkelig på alt, hvad der står på internettet? Jeg kan jo tydeligt se at du er MEGA fed!

Per: ( græder )

Jesper: du skal ikke græde Per.

Per: jeg er ikke fed, og det er jeg sikker på, at resten af byen heller ikke vil synes.

Montanus: men Per du er jo fed, du kan bare ikke selv se det.

Per: ( græder igen )

Jesper: kom Per vi går.

5 akt.

Scene 1

Løjtnanten: hvor er Montanus, jeg vil gerne lige snakke med ham.

Jesper: han ser godt ud og er god til at snakke.

Løjtnanten: det er lige meget bare, han er stærk og frisk.

Jesper: han kan sige hvad han vil, og det gør han også.

Løjtnanten: har han bredde skuldre?

Jesper: ja, han er ret stærk.

Løjtnanten: dur han til noget?

Jesper: ja! han er med i en bande.

Løjtnanten: det rager mig ikke en skid! Men er han modig?

Jesper: jeg er sikker på, at han kommer i ballade, men han er ligeglad, og står altid ved det han har sagt.

Løjtnanten: efter hvad jeg har hørt nu, tror jeg at han bliver en rigtig god soldat.

Jesper:hvordan vil du gøre ham til soldat? han er jo student.

Løjtnanten: det er lige meget, jeg kan godt gøre ham til soldat.

Senere…

Montanus bliver gjort til soldat af Løjtnanten. Men han vil ikke være soldat.
Jeronimus snakker med Løjtnanten, og får Montanus til ikke at være soldat mere hvis han går ud af banden. Og det gør Montanus så, og så kan han også få sin pige Lisbeth… :-DDDD

Nafiye, Emilia, Lykke (Færdig)

                             Erasmus Montanus

 

Akt 1

Scene 6

Jeppe: hvad er der man!

Jacob: Daddy Rasmus er kommet hjem

Jeppe: Er det rigtigt? Ser han godt ud.

Jacob: OMG er han klog, Rasmus kørte Rasser og sværger at han diskuterede med sig selv på volapyk hele vejen. Rasser blev så desperat at han slå ham på hovedet 3-4 gange, han stirrede på månen og stjernerne, han koncentreret sig så meget at han faldt af cyklen 3 gange og havde næsten brækket hovedet, Rasmus grinte så meget at han sagde til sig selv; "Rasser er nok en klog mand på himmelen, men en fjols på jord".

Jeppe: OMG lad os hente ham, Per kom med os, måske har han glemt dansk og kun kan tale volapyk, så kan du oversætte.

Per: NEJ! Jeg har andet at lave.

 

AKT 2

Scene 1

Rasser: Jeg har kun været her en dag og ville allerede tilbage til KBH, hvis jeg ikke havde taget min Iphone med, ville jeg ikke kunne leve.  Jeg har det som om der mangler noget, siden jeg ikke har diskuteret i 3 dage. Der er nok ikke nogle kloge her i byen. "Er her nogen jeg kan diskutere med", for kan ikke leve uden. Jeg kan ikke snakke med mine forældre, fordi de forstår mig ikke, og ikke kan andet end at snakke om deres barndom, så jeg bliver nok ikke glad for at være sammen med dem. Nørderne har studeret men jeg ved ikke hvor lang tid det kan tag. Jeg skal finde ud af om de er nørder nok til at klare min test.

Scene 2

Jacob: Sker der bro!

Montanus: Det godt at se dig bro. Mellem dig og mig så var det godt dengang men ikke nu.

 Jacob: Hvad? Er vi ikke brows?

Montanus: Ikke på den måde din abe, jeg har været din bror siden du kom ud af mavsen, men du er bare dum og jeg er klog. Hvordan har min dame det?

Jacob: De har det godt, og de har spurgt efter dig.

Montanus: Nu kalder du mig bror igen, jeg siger det ikke for at være ond Jacob, men det går ikke.

Jacob: Hvad skal jeg så kalde dig?

Montanus: Du skal kalde mig Rasser, det bliver jeg kaldt i KBH af mine venner.

Jacob: Ja, hvis bare jeg kunne huske det. Var det ikke Krasser??

Montanus: Kan du ikke hører, jeg siger Rasser!

Jacob: Rasser Rasser røven den kradser

Montanus: Ja sådan, nu kan du det, for Rasser på volapyk er det sammen som Rasmus på dansk. Men har min dame ikke os savnet mig??

Jacob: Hun har måske været dig utro, fordi du har været så længe væk.

Montanus: Og nu er jeg kommet og det var kun for hendes skyld, men jeg bliver ikke længe. Efter vores bryllup tager jeg hende med til KBH. Men er min svigerfar rig, som folk siger? 

Jacob: Ja, han ejer snart hele byen, så ja det er han.

Montanus: Ved min dame jeg er hjemme?

Jacob: Niks, det tror jeg ikke.

Montanus: Så det nok bedst du lige siger det til Jeronimus at jeg er tilbage.

Jacob: ja det skal jeg nok, men Lis skal lige vide det først.

Montanus: Lis hvem er det?

Jacob: ved du det ikke bro din dame bliver kaldt Lis men hedder Lisbeth.

Montanus: Abe har du nu glemt hvad jeg har sagt til dig.

Jacob: du må kalde mig abe så meget du ville men jeg er alligevel din bror.

Montanus: hvis du ikke holder kæft slår jeg dig i hovedet men min Iphone.

Jacob: man kaster ikke ting efter folk.

Montanus: det ikke bare en ting, hvis du ikke holder kæft kaster jeg den efter dig. (kaster Iphone efter ham)

Jacob: AAAAAAV!!

Scene 3
Jeppe: Hvorfor larmer i!

Jacob: OMG! Min bror slår mig!

Pernille: Hvad mener du? Slår han dig uden grund?

Montanus: Nej mor, det rigtigt. Han kommer og tror han ved alt!

Pernille: Jesus krestus Jacob! Opfør dig ordentligt over for en klog mand? Rasmus ikke tag dig af ham.

Jeppe: OMG! Hver ikke vred, min dreng. Han gør det ikke igen. Han er nok ikke bare så glad i dag. Kloge mennesker kan ikke tåle sjov, ligesom da per blev ophidset og først kom over det efter 3 dage.

Montanus: Per? Er han klog?

Jeppe: Ja selvfølgelig, der har aldrig været sådan en god sanger her i byen.

Montanus: Derfor behøver han ikke og være klog?
Jeppe: Han læser os meget smukt i bibelen.

Montanus: Derfor behøver han heller ikke og være klog.

Pernille: OMG! Nej min dreng, han kan stadig læse i bibelen selvom han er uklog.

Montanus: Jo mor, alle præster kan godt præker selvom de ikke er så kloge. Siden de ikke kan finde på noget selv, bruger de lånte bibler, og lærer det udenad, som kloge mænd har skrevet.

Pernille: Ja slap af en samtale, det mere mærkeligt.

Montanus: Hør her? En sten kan ikke flyve.

Pernille: Ja det rigtigt, hvis man ikke kaster den.

Montanus: Mor du kan heller ikke flyve.

Pernille: Ja det os rigtigt

Montanus: Mor du er en sten. (mor græder)

Montanus: Hvorfor græder du mor?

Pernille: Jeg er så bange for at jeg bliver til en sten. Mine ben er allerede kolde.

Montanus: Rolig mor, jeg gør dig til et menneske igen, en sten kan jo ikke tænke eller tale??

Pernille: Det os rigtigt, tænke ved jeg ikke, men den kan i hvert fald ikke tale.

Montanus: Du kan tale

Pernille: Ja heldigvis kan jeg tale.

Montanus: Ja så er du nok ikke en sten??

Pernille: Nu fik jeg det os meget bedre, jeg forstår ikke hvor meget din hjerne kan holde ud, Jacob kom og hjælp din bror. Du laver ikke andet.
Montanus: Mor, jeg ville gerne have han kalder mig Rasser.

Jeppe: Forstod du det Jacob, når du taler med din bror skal du huske og kalde ham Rasser rasser røven den kradser.

Montanus: JACOB!

Jacob: Ja rasser røven den kradser??

Montanus: Kom og bær jakken for mig, jeg ville ud i byen. (Jacob går efter ham med jakken).

Tredje akt:
Scene 2

Akt 3 handler om at Montanus siger jorden er rund, og hvis han skal giftes med Lisbeth skal han også indrømme jorden er flad for hendes skyld, for hendes far tror på at den er flad og ikke kan lide Montanus fordi han siger sådan noget, men det gør han ikke.

Mathias, Nicolaj & Mira 1-3 akt. Sidste udgave.

 

Mathias, Nicolaj, Mira 1 udgave.

Erasmus Montanus Omskrivning.,

JEPPE: Hvad vil du, Jacob.

JACOB: Har du hørt nyheden? Rasmus Berg er kommet hjem.

JEPPE: Er det rigtigt? Hvordan ser han ud?

JACOB: Han ser meget klog ud. Rasmus Nielsen, som kørte ham, sværger på, at han ikke gjorde andet hele vejen, end at diskutere på volapyk med sig selv, og nogen gange så voldsomt at han slog Rasmus Nielsen 3-4 gange i nakken med knyt næver. Af og til sad han stille og kiggede på månen og stjernerne, mens han var meget koncentreret, at han faldt ud af bilen og næsten brækkede nakken af bare dumdristighed, mens Rasmus Nilsen bare sad og grinede og sagde til sig selv:" Rasmus Berg er klog, men har ikke så meget livserfaring."

JEPPE: Kom lad os gå ud at tage imod ham. Per kom med os. Det kan være at han har glemt dansk og ikke kan tale andet end latin, så kan du være tolk.

PER: Nej, det gider jeg ikke, jeg har andet at lave.

ANDEN AKT

RASMUS: (Med strømperne nede om anklerne.)

Jeg har kun været væk fra Facebook-messen en dag og vil allerede tilbage. Hvis ikke at jeg havde min mobil med mig, kunne jeg ikke leve på landet. Jeg synes at det mangler noget, siden jeg ikke har været på Facebook i tre dage. Jeg ved ikke om der er nogle kloge folk i byen. Er der nogle, skal jeg nok sætte dem til at arbejde, for jeg kan ikke leve uden Facebook. Jeg kan ikke chatte med mine forældre. De er dumme og kan ikke lære noget nyt, så er det ikke så sjovt at chatte med dem. Borgmesteren og skoleinspektøren bruger vist også Facebook, men jeg ved ikke hvor gode de er til at bruge det. Jeg skal nok finde ud af hvor gode de er til det (Han sætter sig for at lave en statusopdatering.)

Scene 2

JACOB: Velkommen hjem min kloge bror.

RASMUS: Det er godt at se dig. Men du er ikke på min bror på Facebook, derfor er du ikke min bror i virkeligheden.

JACOB: Hvad er jeg nu ikke din bror mere?

RASMUS: Det siger jeg ikke. Vi er brødre i virkeligheden, men ikke på Facebook, så du er ikke min rigtige bror. Hvordan har Lisbeth det?

JACOB: Hun har det fint, hun spurgte tidligere hvornår min bror kom hjem.

RASMUS: Kalder du mig bror igen? Siger det ikke for at gøre dig ked af det, men du er stadig ikke min bror på Facebook.

JACOB: Hvad skal jeg så kalde dig?

RASMUS: Du skal kalde min Kong-Facebook. Det hedder jeg på Facebook. (Han laver en opdatering.)

JACOB: Bare jeg kunne huske det, var det Kong-fafa Twitter?

RASMUS: Kan du ikke høre? Jeg siger Kong-Facebook. Twitter er for tabere.

JACOB: Kong-Fææcebook? Kong-Fææcebook.

RASMUS: Ja, det er rigtigt. For på Facebook er Kong-Facebook det samme som storebror. Har du lagt mærke til om Lisbeth savner mig.

JACOB: Ja hun har været så utålmodig, fordi at du har været så lang tid på Facebook-messe.

RASMUS: Nu er jeg her for hendes skyld, men jeg skal tilbage til messen igen. Så snart vi er blevet gift, tager jeg hende med til messen. Men er Twitter så vigtigt for min svigerfar?

JACOB: Ja, Peter er meget på Twitter. Han har snart 30.000 følgere.

RASMUS: Er der nogen der har fortalt min kæreste at jeg er kommet hjem.

JACOB: nej det tror jeg ikke.

RASMUS: Så er det bedst hvis du render over til Peter og fortæller ham det.

JACOB: Det skal jeg nok. Men skal jeg ikke sige det til Lisbeth først?

RASMUS: Lisbeth hvem er det?

JACOB: Kan du ikke huske at din forlovede hedder Lisbeth?

RASMUS: Har du glemt alt det jeg har fortalt dig?

JACOB: Jeg er din bror, bare ikke på Facebook.

RASMUS: Hvis du ikke holder mund, slår jeg dig i hovedet med min computer

JACOB: Det er ikke pænt at kaste Twitter efter folk.

RASMUS: Det er ikke Twitter! Det er Facebook.(kaster Facebook efter ham.)

Scene 3

JEPPE: Hvad er det for en larm?

JACOB: Rasmus slår mig.

NILLE: Han slår dig vel ikke uden grund.

RASMUS: Nej mor, det gør jeg ikke. Han spiller smart overfor mig.

NILLE: Sikken en møgunge (Til Jacob) Kan du ikke respektere Kong-Facebook. Ved du

Ikke at han er stoltheden i familien? (Til Rasmus) Min søn, bare ignorer ham.

JEPPE: Du skal ikke være vred søn, det sker ikke igen. Vores søn er blevet sur, Facebook folk kan ikke tåle så meget.

RASMUS: Er Per Facebook nørd?

JEPPE: Ja, så længe som jeg kan huske, har vi altid haft en Facebook nørd i byen, som har lavet sådanne nogle gode opdateringer.

RASMUS: Derfor behøver han da ikke at være Facebook nørd.

JEPPE: Han chatter meget godt.

RASMUS: Derfor behøver han da ikke at være Facebook nørd.

NILLE: Nej søn, men hvordan kan det være at en der chatter godt ikke er nørd.

RASMUS: Jo men mor, alle ikke nørder chatter godt. Da de ikke kan finde ud af noget selv, kopiere de andres statusser. Lad dem diskutere alt det de vil, det handler bare om Facebook. Jeg kan diskutere på Facebook om hvad som helst. Hvis nogen siger at min mobil er en computer, vil jeg forsvare det. Det gør jeg tit.

Mor, du er en Facebook nørd.

NILLE: Sikke noget sludder. Det er bare mærkeligt.

RASMUS: Nu skal du høre; en Facebook nørd kan ikke tweete.

NILLE: Det er sandt, kun hvis man bliver Twitter nørd

RASMUS: Mor, du kan ikke tweete. Derfor er du en Facebook nørd.

NILLE: Det er rigtigt.

RASMUS: Derfor er du en Facebook nørd.

(Nille græder.)

RASMUS: Hvorfor græder du

NILLE: Jeg er så bange for at blive til en Facebook nørd.

RASMUS: Bare rolig mor, jeg skal nok gøre dig normal igen.

NILLE: Det var godt tak. Man skal være klog for at blive Kong-Facebook. Jeg forstår ikke hvordan de kan holde det ud. Jacob, hjælp din bror. Du har ikke andet at lave. Hvis vi finder ud af at du driller ham, anmelder vi dig på Facebook.

RASMUS: Mor, kan du ikke sige til ham, at han ikke skal kalde mig bror. Det er ikke godt for en uduelig dreng at kalde sin bror for bror, når han er Kong-Facebook. Han skal nemlig kalde mig Kong-Facebook.

JEPPE: Jacob, når du snakker med din bror skal du kalde ham Kong-Facebook.

RASMUS: Jacob!

JACOB: Ja, Kong-Facebook.

RASMUS: Bær min computer, vi skal i byen. (Jacob går efter ham med computeren.)

TREDJE AKT

Scene 2

JESPER: Velkommen Kong-Facebook.

RASMUS: Tak.

JESPER: Tillykke med din søn, nu kan du dø i fred.

JEPPE: Tak, det skal vi nok.

JESPER: Når min kære Rasmus, jeg skal spørge dig om noget.

RASMUS: Mit navn er Kong-Facebook.

JESPER (Lavt til Jeppe): Er det Rasmus på Facebook sprog?

JEPPE: Ja.

JESPER: Hør min kære hr. Rasmus Berg, jeg har hørt at Facebook nørder skal have underlige meninger. Er det sandt at man i København siger at Facebook er bedre en Twitter? Her på landet vil man ikke tro det. For hvordan kan det være at Facebook er bedst når der er flere på Twitter.

RASMUS: Det er fordi folk på landet er underlige.

JESPER: Ja det er rigtigt. Men hør Kong-Facebook, er det sandt at man skal have mange følgere på Twitter eller mange venner på Facebook for at være sej?

RASMUS: Nej, ikke nødvendigvis.

JESPER: Haha i Facebook nørder er ikke rigtig kloge. Jeg har hørt dem sige at Facebook er sværere end Twitter. Tror du også på det?

RASMUS: Alle Facebook nørder ved det passer.

JESPER: Haha, skulle Facebook være sværere end Twitter? Det tror jeg ikke på.

Scene 4

PETER: Jesper er de her? Jeg er kommet for at møde min svigersøn, Rasmus Berg.

JESPER: Han kommer om lidt. Han ser så klog ud at du ikke kan kende ham. Han har også fået nt navn.

PETER: Et nyt navn? Hvad hedder han?

JESPER: Han kalder sig selv Kong-Facebook. Det er åbenbart det samme som Rasmus Berg, på Facebook sprog.

PETER: Føj et grimt navn! Jeg kender mange der har ændret navn, det er aldrig gået godt.

JESPER: Jeg er ligeglad med navnet, men han har bare så mange mærkelige meninger.

PETER: Hvilke meninger?

JESPER: Alt muligt! Han sagde at Facebook var bedre en Twitter! Hvordan kan han sige sådan noget? Det er fuldkommen sludder.

PETER: Han må have sagt det for sjov.

JESPER: Det er groft at sige sådan noget for sjov! Men se der er han!

Scene 5

RASMUS: Hej Peter! Det er godt at se dig!

PETER: Så godt har jeg det heller ikke.

RASMUS: Men du ser da godt ud.

PETER: Synes du?

RASMUS: Hvordan har Lisbeth det?

PETER: Hun har det fint.

RASMUS: Er der noget galt? Jeg synes at du er lidt afvisende.

PETER: Kan jeg være andet?

RASMUS: Hvad har jeg gjort?

PETER: Jeg har hørt om dine underlige meninger. Hvordan kan du sige at Facebook er bedre end Twitter? Folk tror at du er sindssyg. Hvordan kan et fornuftigt menneske som dig sige sådan noget.

RASMUS: Fordi det passer!  Jeg siger jo bare sandheden.

PETER: Jeg tror at du er sindssyg.

RASMUS: Facebook er altså bedre!

JESPER: LOL! ;)

PETER: Bare grin Jesper. Men han er altså sindssyg. Prøv bare at gå på Facebook, og se hvor svært det er.

RASMUS: Det er en anden sag, svigerfar. For…

PETER: Jeg vil ikke være din svigerfar! Jeg har min kære datter, som du ikke får!

Fortæller: Så kom Lisbeth, Peter og Rasmus op og skændes. Lisbeth ville have Rasmus til at indrømme at Twitter var bedst, men det ville Rasmus ikke. Så de blev ikke gift. Eller gjorde de??????  

Maja, Mille, Fatma, Mads slut

Erasmus Montanus

FJERDE AKT

Scene 1

RASMUS: Mine svigerforældre har irriteret mig i en hel time nu, fordi at de ville have mig til at sige, at Jesus ikke har eksisteret. Men de så kender de mig ikke. Jeg står fast, ved det jeg siger. Jeg elsker Elisabeth. Men derfor vil jeg ikke, lave om på min mening.

 

Scene 2

JESPER: Hej Rasmus, vi har gjort meget for dig i dag.

RASMUS: Hvad mener du?

JESPER: Vi har ringet frem og tilbage for at de skulle blive gode venner igen.

RASMUS: Hvad har i fået ud af det. Vil min svigerfar lytte.

JESPER: Han sagde, at han hellere ville hoppe ud fra et højhus, end at hans datter skulle gifte sig med dig.

PER: Jeronimus tager vel ikke fejl, når han ikke kan lide at de skal giftes.

RASMUS: Hils Jeronimus, og sig at han tager fejl. Han skal ikke prøve, at få mig til at skifte mening, det kommer ikke til at ske.

PER: Vil du virkelig forlade din kæreste for så lidt.

RASMUS: Jeg er ligeglad, i det mindste er mine venner enige med mig.

PER: Alle synes, det du siger er løgn.

RASMUS: Alle dem der siger sådan noget, er dumme.

PER: Skal vi tro, på det

RASMUS: Ja, hvorfor ikke?

PER: De synes, jeg er flink.

RASMUS: Du lyver, DIN HUND

PER: Nu holder du kæft.

RASMUS: Men det er sand, fordi at du gør, som der bliver sagt. HUND

PER: hvor er du grov. (græder)

JESPER: Du skal ikke græde, Rasmus er et fjols.

PER: (græder mere)

JESPER: Kom Per, vi går.

 

FEMTE AKT

Scene 1

LØJTNANTEN: Hvor kan jeg finde Rasmus? Rasmus Berg.

JESPER: Hvad vil du med ham?

LØJTNANTEN: Jeg vil gøre ham til soldat.

JESPER: Han kommer gående der, jeg gemmer mig, så han ikke får øje på mig!

 

Scene 2

LØJTNANTEN: Hey, bro.

RASMUS: Hey.

LØJTNANTEN: Du skal være soldat.

RASMUS: Nej?

LØJTNANTEN: Jo bro, jeg tæsker dig, hvis ikke du gør det, eller det jeg siger.

RASMUS: (græder)

 

Scene 3

JESPER & NIELS: Hey.

LØJTNANATEN: Hey brows. Vi gør Rasmus til soldat.

RASMUS: Jeg gider ikke!

LØJTNATNEN: Du skal.

 

Scene 4

LØJTNANTEN: Han har ingen disciplin

NIELS: Han skal nok lære det. (tæsker ham)

RASMUS: (græder) stop.

LØJNANTEN: Det er bare lidt hårdt i begyndelsen.

RASMUS: (græder) Gid jeg ikke troede på Gud, så var I ikke onde.

 

Scene 5

JERONIMUS: Hvis Rasmus bare lod hver med at sige alt det om Jesus, så ville jeg få ham fri.

JEPPE: Ja det er lidt synd for ham.

LISBETH: (kommer ind) Jeg er ked af det.

JERONIMUS: Ti stille.

LISBETH: Jeg er jo bare forelsket.

JERONIMUS: Jeg skal nok, give ham til dig. Hvis han siger, at Jesus ikke har eksisteret.

RASMUS: Undskyld. Jeg vil gøre alt, for at være et godt menneske.

JERONIMUS: (til Løjtnanten) Rasmus skal ikke, være soldat.

LØJNANTEN: ok.

JERONIMUS: (til Rasmus) Har Jesus stadig eksisteret.?

RASMUS: Nej, det er der nogle mennesker, der siger.

JERONIMUS: Du kommer ind i hæren

RASMUS: Han findes ikke okaay?

JERONIMUS: Godt kom med indenfor. Vi er brows igen

RASMUS: godt brow.

Engin, Cecilie & Emilie - nyeste udgave

Første akt:
Scene 6
JEPPE: Hva' vil du, Jacob?
JACOB: Far, har du hørt, at Rasmus Berg er kommet hjem?
JEPPE: Er det rigtigt? Hvordan ser han ud?

JACOB: Åh, han ser meget klog ud. Hans chauffør, Rasmus Nielsen, lover at han ikke gjorde andet end at diskutere på volapyk med sig selv, han blev så sur, at han slog Rasmus Nielsen
tre-fire i nakken. Nogen gange sad han og kiggede på månen og stjernerne, med så stor begejstring, at han faldt af vognen tre gange, at han næsten brækkede nakken.
 JEPPE: Kom lige og hjælp med at tage i mod ham.
PER: Nej jeg gider ej!JESPER: Ja, det er sandt aliens findes, men der er ingen der har beviser!
 
Anden akt:
Scene 1
MONTANUS: Nu har jeg været væk fra København i et stykketid, og jeg savner det allerede. Jeg kan ikke engang snakke med mine egne forældre, da jeg ikke bliver glad, af at være sammen med dem.
 
Scene 2
JACOB: Velkommen hjem, bro!
MONTANUS: Det er godt  at se dig Jacob
JACOB: Hvad? Er du ikke min bror?
MONTANUS: Det siger jeg ikke, men du er jo bare en dum dreng og jeg er en klog mand. Hvordan har min kæreste og svigerfar det?
JACOB: De har det godt de var her for lidt tid siden, spurgte hvornår at du kom hjem.
MONTANUS: hvorfor kalder du mig bror, det går bare ikke!
JACOB: Hvad skulle jeg ellers kalde dig?
MONTANUS: du skal kalde mig monsieur Montanus.
JACOB: jeg har allerede glemt det, var det ikke monsør Dromedarius?
MONTANUS: hvorfor skal det være sådan et stort problem, kan alle ikke bare kalde mig monsieur.
Så snart vi har holdt bryllup, så tager jeg hende med til København. Så er jeg i hvert fald fri for dig!
 
Scene 3
JACOB: Jeg gider det ikke mere, Rasmus slår mig!
NILLE: Hvorfor slår han dig?
MONTANUS: Mor, det er rigtigt nok det han siger. Han er bare meget irriterende!
NILLE: Det er vel ikke rigtigt!
JEPPE: Du må ikke være vred, han blev bare sur!
 
 
Tredje akt:
 
Scene 2
JESPER: Velkommen hjem!
MONTANUS: Mange tak.
JESPER: Stort tillykke med din lille søn, nu er du kommet over de triste gamle dage.
JEPPE: Ja, det er rigtigt.
JESPER: Rasmus, jeg vil lige spørge dig om noget.
MONTANUS: Mit navn er Montanus!
JESPER: Hør her Montanus! Jeg har hørt, at man i København går rundt og siger at der findes aliens!
MONTANUS: Det er også helt rigtigt!
MONTANUS: En klog mand, tror på det han siger.
 
Scene 4
JERONIMUS: Hr. Skatteminister, hvor er du? Jeg kommer for at besøge min kommende svigersøn, Rasmus Berg.
 
JESPER: Han kommer om lidt. Han ser så klog ud. Han har også et navn!
 
JERONIMUS: Et andet navn! Hvad hedder han?
 
JESPER: Han kalder sig selv for "Montanus"!
 
Scene 5
MONTANUS: Velkommen svigerfar, godt at se dig.
 
JERONIMUS: Folk i min alder kan vel ikke have så godt et helbred.
 
MONTANUS: Men du ser da rigtig godt ud.
 
JERONIMUS: Synes du virkelig det?
 
MONTANUS: Hvordan har min forlovede det?
 
JERONIMUS: Hun har det godt!
 
MONTANUS: Hvad er der galt? Jeg synes du svare meget afvisende. Har jeg gjort noget dumt?
 
JERONIMUS: Jeg har hørt, at du har specielle meninger! Folk tror at du er gal. Hvordan kan et klogt menneske, komme så galt af sted og sige, at der findes aliens?
 
 MONTANUS: Der findes altså aliens! Jeg siger jo bare det rigtige!
 
Scene 6
MAGDELONE: Åh, min kære svigersøn, hvor er det godt at se dig!
 
LISBETH: Åh, min kære, giv mig et kram!
 
JERONIMUS: Rolig, ikke så ivrig!
 
LISBETH: Må jeg ikke kramme min forlovede, som jeg ikke har set i lang tid?
 
JERONIMUS: GÅ FRA HAM! Eller du får slag!!
 
LISBETH: Vi er jo blevet forlovet og skal snart giftes!
 
MAGDELONE: Hvis du elsker vores datter, så ændre han nok mening om at aliens ikke findes.
 
LISBETH: Kære sig at der ikke findes aliens, for min skyld.
 
MONTANUS: Det kan jeg ikke så længe at det er rigtigt.
 
MAGDELONE: Jeg syntes ikke at det er så vigtigt.
 
JERONIMUS: Og jeg syntes at hvis de vare blevet gift, var de hurtigt blevet skilt igen.
 
LISBETH: Kære sig nu bare at der ikke findes aliens.
 
MONTANUS: Det kan jeg virkelig ikke når det er passer.
 

Velkommen

Velkommen til 7.b's blog om Erasmus Montanus. Der vil i løbet af kommende uge, blive lagt nyfortolkninger af Ludvig Holbergs berømte komedie "Erasmus Montanus" op på denne blog. 

Alle nyfortolkninger er originale og forfattet af de talentfulde forfattere i 7.b.