Nafiye, Emilia, Lykke (Færdig)

                             Erasmus Montanus

 

Akt 1

Scene 6

Jeppe: hvad er der man!

Jacob: Daddy Rasmus er kommet hjem

Jeppe: Er det rigtigt? Ser han godt ud.

Jacob: OMG er han klog, Rasmus kørte Rasser og sværger at han diskuterede med sig selv på volapyk hele vejen. Rasser blev så desperat at han slå ham på hovedet 3-4 gange, han stirrede på månen og stjernerne, han koncentreret sig så meget at han faldt af cyklen 3 gange og havde næsten brækket hovedet, Rasmus grinte så meget at han sagde til sig selv; "Rasser er nok en klog mand på himmelen, men en fjols på jord".

Jeppe: OMG lad os hente ham, Per kom med os, måske har han glemt dansk og kun kan tale volapyk, så kan du oversætte.

Per: NEJ! Jeg har andet at lave.

 

AKT 2

Scene 1

Rasser: Jeg har kun været her en dag og ville allerede tilbage til KBH, hvis jeg ikke havde taget min Iphone med, ville jeg ikke kunne leve.  Jeg har det som om der mangler noget, siden jeg ikke har diskuteret i 3 dage. Der er nok ikke nogle kloge her i byen. "Er her nogen jeg kan diskutere med", for kan ikke leve uden. Jeg kan ikke snakke med mine forældre, fordi de forstår mig ikke, og ikke kan andet end at snakke om deres barndom, så jeg bliver nok ikke glad for at være sammen med dem. Nørderne har studeret men jeg ved ikke hvor lang tid det kan tag. Jeg skal finde ud af om de er nørder nok til at klare min test.

Scene 2

Jacob: Sker der bro!

Montanus: Det godt at se dig bro. Mellem dig og mig så var det godt dengang men ikke nu.

 Jacob: Hvad? Er vi ikke brows?

Montanus: Ikke på den måde din abe, jeg har været din bror siden du kom ud af mavsen, men du er bare dum og jeg er klog. Hvordan har min dame det?

Jacob: De har det godt, og de har spurgt efter dig.

Montanus: Nu kalder du mig bror igen, jeg siger det ikke for at være ond Jacob, men det går ikke.

Jacob: Hvad skal jeg så kalde dig?

Montanus: Du skal kalde mig Rasser, det bliver jeg kaldt i KBH af mine venner.

Jacob: Ja, hvis bare jeg kunne huske det. Var det ikke Krasser??

Montanus: Kan du ikke hører, jeg siger Rasser!

Jacob: Rasser Rasser røven den kradser

Montanus: Ja sådan, nu kan du det, for Rasser på volapyk er det sammen som Rasmus på dansk. Men har min dame ikke os savnet mig??

Jacob: Hun har måske været dig utro, fordi du har været så længe væk.

Montanus: Og nu er jeg kommet og det var kun for hendes skyld, men jeg bliver ikke længe. Efter vores bryllup tager jeg hende med til KBH. Men er min svigerfar rig, som folk siger? 

Jacob: Ja, han ejer snart hele byen, så ja det er han.

Montanus: Ved min dame jeg er hjemme?

Jacob: Niks, det tror jeg ikke.

Montanus: Så det nok bedst du lige siger det til Jeronimus at jeg er tilbage.

Jacob: ja det skal jeg nok, men Lis skal lige vide det først.

Montanus: Lis hvem er det?

Jacob: ved du det ikke bro din dame bliver kaldt Lis men hedder Lisbeth.

Montanus: Abe har du nu glemt hvad jeg har sagt til dig.

Jacob: du må kalde mig abe så meget du ville men jeg er alligevel din bror.

Montanus: hvis du ikke holder kæft slår jeg dig i hovedet men min Iphone.

Jacob: man kaster ikke ting efter folk.

Montanus: det ikke bare en ting, hvis du ikke holder kæft kaster jeg den efter dig. (kaster Iphone efter ham)

Jacob: AAAAAAV!!

Scene 3
Jeppe: Hvorfor larmer i!

Jacob: OMG! Min bror slår mig!

Pernille: Hvad mener du? Slår han dig uden grund?

Montanus: Nej mor, det rigtigt. Han kommer og tror han ved alt!

Pernille: Jesus krestus Jacob! Opfør dig ordentligt over for en klog mand? Rasmus ikke tag dig af ham.

Jeppe: OMG! Hver ikke vred, min dreng. Han gør det ikke igen. Han er nok ikke bare så glad i dag. Kloge mennesker kan ikke tåle sjov, ligesom da per blev ophidset og først kom over det efter 3 dage.

Montanus: Per? Er han klog?

Jeppe: Ja selvfølgelig, der har aldrig været sådan en god sanger her i byen.

Montanus: Derfor behøver han ikke og være klog?
Jeppe: Han læser os meget smukt i bibelen.

Montanus: Derfor behøver han heller ikke og være klog.

Pernille: OMG! Nej min dreng, han kan stadig læse i bibelen selvom han er uklog.

Montanus: Jo mor, alle præster kan godt præker selvom de ikke er så kloge. Siden de ikke kan finde på noget selv, bruger de lånte bibler, og lærer det udenad, som kloge mænd har skrevet.

Pernille: Ja slap af en samtale, det mere mærkeligt.

Montanus: Hør her? En sten kan ikke flyve.

Pernille: Ja det rigtigt, hvis man ikke kaster den.

Montanus: Mor du kan heller ikke flyve.

Pernille: Ja det os rigtigt

Montanus: Mor du er en sten. (mor græder)

Montanus: Hvorfor græder du mor?

Pernille: Jeg er så bange for at jeg bliver til en sten. Mine ben er allerede kolde.

Montanus: Rolig mor, jeg gør dig til et menneske igen, en sten kan jo ikke tænke eller tale??

Pernille: Det os rigtigt, tænke ved jeg ikke, men den kan i hvert fald ikke tale.

Montanus: Du kan tale

Pernille: Ja heldigvis kan jeg tale.

Montanus: Ja så er du nok ikke en sten??

Pernille: Nu fik jeg det os meget bedre, jeg forstår ikke hvor meget din hjerne kan holde ud, Jacob kom og hjælp din bror. Du laver ikke andet.
Montanus: Mor, jeg ville gerne have han kalder mig Rasser.

Jeppe: Forstod du det Jacob, når du taler med din bror skal du huske og kalde ham Rasser rasser røven den kradser.

Montanus: JACOB!

Jacob: Ja rasser røven den kradser??

Montanus: Kom og bær jakken for mig, jeg ville ud i byen. (Jacob går efter ham med jakken).

Tredje akt:
Scene 2

Akt 3 handler om at Montanus siger jorden er rund, og hvis han skal giftes med Lisbeth skal han også indrømme jorden er flad for hendes skyld, for hendes far tror på at den er flad og ikke kan lide Montanus fordi han siger sådan noget, men det gør han ikke.